Lene Wagner

Jeg præsenterer her på siden et repræsentativt udvalg af mine værker fra de senere år.

lwagner1963@gmail.com+45 40 87 35 70

Lene Wagner

Kunstmaler og tegner, bosat i København

I mit professionelle arbejdsliv har jeg været bibliotekar og tegnede/malede i min fritid. For nogle år siden fik jeg muligheden for at arbejde meget længere tid på at udvikle mine ideer og udforske forskellige genrer og materialer. I dag maler jeg på fuld tid og har mere tid til research og ture, hvor jeg henter mine motiver.

Jeg præsenterer her på siden et repræsentativt udvalg af mine værker fra de senere år.

Landskaber, bybilleder og mennesker på vej

Jeg har siden 1990 dyrket friluftsmaleriet (plein air), hvor jeg har taget ud i naturen og malet med akvarel og tegnet skitser. I 2012 genoptog jeg akryl-, og oliemaleriet, som jeg ikke havde beskæftiget mig med siden 1980erne. Jeg begyndte at male landskaber og portrætter på lærred. Nogle af mine akvareller fra naturen bliver transformeret til landskabsbilleder på lærred. Når jeg er ude at vandre i naturen tager jeg mange billeder og laver skitser, som jeg senere bruger som referencemateriale til mine realistiske landskabsbilleder i impressionistisk stil.

Jeg er inspireret af mange forskellige malere og genrer, f.eks. en ældre kolorist som Edvard Weie og den socialrealistiske københavnske maler Folmer Bendtsen. Jeg kan lide de fleste genrer, men selv om jeg ofte leger med det abstrakte udtryk, vender jeg hele tiden tilbage til realismen. Her udforsker jeg, hvordan min palet kan skabe min subjektive oplevelse af et sted og videreformidle en stemning og fortælling til beskueren. Jeg bruger farver, kontraster og kompostion til at give et lyrisk stemningsbillede. På det seneste er jeg blevet optaget af at male bybilleder, steder i København, hvor jeg har været mange gange.

Jeg har som et tilbagevendende motiv mennesker med ryggen til beskueren, på vej til noget: Den daglige tur hjem fra arbejde, gåtur med hunden, nye oplevelser, nye erfaringer eller som turister på vej til et helt nyt sted.

Portrætter:

Jeg interesserede mig allerede som barn for portrættet og har tegnet mange portrætter efter levende model. Jeg maler og tegner i dag portrætter på bestilling.

Eventyr og surrealisme:

Surrealismen og dens malere er også en af de genrer, som altid har optaget mig. Min yndlingskunstner her er René Magritte. Jeg har de sidste par år leget med Posca tusser, hvor jeg har brugt sort karton som malegrund til de klare farver. Mange af disse billeder er improviserede og opstår, mens jeg laver dem. Der er fantasi, natur og referencer til mytologi og historie. Der er billeder imellem dem, som også indeholder kritik af menneskets rovdrift på naturen. Det er nogle af mine billeder med de små grådige guldmænd. Andre poscabilleder er blot fantasi.

Som Beatlesfan er jeg blevet inspireret af sange med et surrealistisk tekstunivers og har lavet billeder, inspireret af deres sange. For en årrække siden begyndte jeg at male eventyrbilleder med afsæt i nogle af H.C.Andersens eventyr. Det er noget, jeg for nylig har taget op igen.

Udstillinger:

I 90erne var jeg medlem af K21 og udstillede flittigt i den periode. Det var i firmaer, gallerier og offenlige institutioner.

Så kom der en lang periode, hvor jeg kun udstillede sporadisk. Min seneste udstilling var en stor separatudstilling i Bellahøj Kirke i efteråret 2025. Den hed Nordisk Univers og var landskabsbilleder fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne, samt eventyrbilleder med motiver knyttet til Norden. I maj 2026 deltog jeg i CreateArts udstilling i X-porten i Hundested.

Skriv til os

+45 40 20 00 31